Lær mig at kende
Marie Fogh Bøgh
lær mig at kende

MIN HISTORIE

FILM / FOTOGRAF
MARIE FOGH BØGH

Der var en gang, hvor snooze-knappen føltes som min bedste ven. Hvor, selvom jeg var glad for mit daværende arbejde, så længtes jeg altid efter weekenden. De dage er for længst forbi - i dag elsker jeg både weekenden og mandag morgen. Jeg vågner nærmest altid glad, når lyden af fuglesang og klokkeklang kommer ud af min telefon (hvis ikke vores små barylere altså er kommet vækkeuret i forkøbet). Klar til at udnytte dagen og leve det liv, jeg elsker sammen med min fantastiske hustru og vores to børn, Frej og Edith.

Jeg er vild med hverdagens øjeblikke, dem vi ofte tager for givet, for når vi lægger mærke til det, så er det oftest der, at de mest magiske stunder opstår. Både i vores familieliv og i vores arbejdsliv. Jeg vil med mine film og billeder og hele processen omkring dem gerne hjælpe dig, til at blive mere bevidst om det, og til at få endnu mere af det, der er vigtigst for lige netop dig.

Mine egne erfaringer som mor og menneske er mit kreative udgangspunkt for at kreere de visuelle historier om dit familieliv eller om din business, som betyder mest for dig, så du kan få de mest skattede minder og/eller tiltrække dine drømmekunder. Min tilgang til film og fotografering er grounded I en storytelling-dokumentarisk stil. Jeg stræber efter at kreere arbejde, der både er artistisk smukt, kan mærkes og samtidig tager sit udgangspunkt i ærlige, reelle øjeblikke.

Temaet meningsfuldhed optager mit indre - meningsfulde film, meningsfulde billeder, meningsfyldt hverdagsliv, meningsfyldt arbejdsliv. Og det er jo super individuelt og foranderligt, hvad der er meningsfuldt. Heldigvis, det er jo noget af det, der er så spændende ved det. Jeg synes, at det er så sjovt at fortælle meningsfulde historier - dine historier, på en måde, så du og andre kan mærke dem helt ind i hjertekulen. Faktisk kan jeg slet ikke lade være med at lave film og tage billeder, og jeg intet mindre end ELSKER de film og billeder, jeg har lavet, og mit mål er, at du får det på samme måde, med det vi skaber sammen.

Jeg er super nørdet omkring alle mine passioner, og jeg er altid i gang med at udvikle mig - personligt som fagligt, og hele min rejse ud i livet som selvstændig, er noget af det sjoveste, jeg har prøvet. TAK, fordi du overvejer, at være med på en bid af den ♡

interesseret i et
samarbejde?
Så kontakt mig endelig - jeg vil blive så glad for at høre fra dig, og komme med mit bud på, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig - så du kan tiltrække endnu mere, af alt det gode!
Total: